Interludes, eng., fra lat. interludium ‘mellemspil’. Nævnes første gang i begyndelsen af 1300-tallet i en titel på fragmentet af et engelsk stykke (Interludium de Clerice et Puella) og blev siden brugt til flere forskellige former for korte spil, ofte ledsaget af sang og musik, opført som underholdende indslag mellem retterne ved banketter. Første kendte I er Henry Medwalls Fulgens and Lucres 1497. I betegner et overgangsfænomen mellem middelalderdrama og elizabethansk teater. Med Is primære dramatiker, John Heywood, udviklede de sig til lystige og enkle spil som The Play of the Weather 1533 og The Play called the foure P.P. ca. 1543, der blev opført mellem akterne i længere stykker. Genren, som er i familie med mellemspil, mellemakt, intermezzo og entremés uddøde i slutningen af 1600-tallet.

Bibliografi: Pollard, A W English miracle plays, moralities and interludes: specimens of the pre-elizabethan drama 1973; Wickham, G English moral interludes 1976.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig