Galleri, fr. galerie, it. galleria, af ‘omstridt’ opr., en lang gang eller et smalt rum for tilskuere, evt. åbent til den ene side; ved udviklingen af barokteatret: den øverste balkon uden loger. Pga. galleristernes høje placering nær det ofte blåmalede himmel-loft blev de i engelske teatre kaldt the gods; på fransk hedder etagen le paradis, jf. Marcel Carnés film Paradisets Børn 1943-45. Det er et både trofast og yderst kritisk publikum, der hører hjemme på galleriets billige pladser; de styrer ofte mishagseller bifaldsytringer og betragtes som målestok for den folkelige smag. Teaterslang-udtrykket ‘spille for galleriet’ bruges, når virkemidlerne overdrives for at bejle til det jævne publikums gunst.