festival

Festival, En festlig, iscenesat, til tider konkurrencepræget begivenhed, der strækker sig over flere dage. Centreret om et særligt rum, en by, en egn eller et land, og med et særligt emne eller målgruppe som overskrift, fungerer F som et tilbagevendende samlingspunkt for fokusgrupper til udveksling og inspiration, men også som en status over fx en kunstart som teater. F kan også fungere som et marked, hvor opkøbere af fx forestillinger bliver præsenteret for teatrenes repertoire. F har fra tidernes morgen rødder i lokalsamfundets religiøse riter som initieringsfester, årstidernes komme, tilbedelse af guder mv. og involverede oftest kun egnens beboere. I det antikke Grækenland var Dionysosfestivalerne religiøse fester, hvor opførelser af komedier og tragedier var en naturlig del af forløbet, ligesom middelalderens passions- og mysteriespil kombinerede ritualer med dramatiske gengivelser af de religiøse tekster. Disse middelalderspil opføres visse steder stadig, fx i Oberammergau, hvor byens rum og borgere i overværelse af tusindvis af turister inddrages i spil om Jesu liv og lidelser. I Latinamerika, Asien og Afrika er disse festivalmøder fortsat af afgørende social og kulturel vigtighed. F i moderne betydning er dog løsrevet fra sin religiøse kontekst.

Konger og fyrster kunne demonstrere deres magt og rigdom ved at lancere store F i forbindelse med særlige begivenheder, som fx Christian IVs Store Bilager 1634 (se: Renæssance) i anledning af hans søn, den udvalgte prins Christians bryllup med Magdalena Sibylla af Sachsen, hvor skuespil, balletter, hofballer, syngespil, allegoriske optrin, triumftog, festfyrværkerier og madorgier afløste hinanden over to uger. Med oplysningstiden og det voksende borgerskab rykkede F ud af slottene og ind i folkets bygninger; den første F i moderne betydning kan siges at være David Garricks fejring af Shakespeare i 1769 i Stratford-upon-Avon, som siden er gentaget i stribevis af Shakespeare-festivaler verden over. Bayreuth Festivalen blev grundlagt i 1876 af Richard Wagner, men allerede i 1861 var den første Verdensudstilling løbet af stabelen i London, hvor nationer verden over fik et udstillingsvindue, ikke blot i handelsmæssig henseende, men også kulturelt. Især verdensudstillingerne i Paris fik enorm betydning for teaterfolk som bl.a. Edward Gordon Craig og Antonin Artaud, som her for første gang mødte asiatisk teaterkunst. Verdensudstillingerne, nu EXPO, er fortsat et vindue for teatret; ved EXPO 2000 i Hannover opførte Peter Stein Goethes 21 timer lange Faust.

Efter 2. Verdenskrig fik F særlig gode vilkår med forbedrede rejsemuligheder, og byer verden over lancerede på stribe initiativer, hvor kunstnere kunne mødes og lokalbefolkningen kunne præsenteres for international kunst. En ren festivalkultur opstår, hvor interkulturelle eksperimenter afprøves og marginale performancegenrer får mulighed for at stå frem. For teatret er Festival d’Avignon fra 1947, Edinburgh International Festival fra 1947 og Berliner Theatertreffen fra 1964 blandt de vigtigste.

I Danmark hører Århus Festuge, Københavns Internationale Teaters Sommerscene, den tidligere Fools Festival, Images-festivalerne og ‘Verdens største børneteaterfestival’ til blandt de vigtigste, men en lang række andre bidrager til udveksling og inspiration for teaterfolk både nationalt og internationalt.