fabula

Fabula, lat. ‘en opdigtet fortælling’, ‘fabel’, i det antikke Rom betegnelse for al slags skuespil. Hos Aristoteles korresponderer fabula med Mythos = helhedshandling med begyndelse, midte, slutning. Fabula (eng. story) er fortællingen i tragedien (dramaet) inkl. forhistorien, i modsætning til intrigen (eng. plot), der betegner rækkefølgen af de konkrete scenebegivenheder. Fabula bruges dog undertiden i begge betydninger.

Bibliografi: Aristoteles Poetik 1958; Dyfverman, H Dramats teknik 1962.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig