Artist, af lat. ars ‘håndværks’- eller ‘kunstnerdygtighed’, fællesbetegnelse for professionelle optrædende, hvis numre især baserer sig på fysiske præstationer. Allerede i oldtiden kendte man til ekvilibrister, linedansere og jonglører. Siden middelalderen har A sluttet sig sammen i grupper og optrådt bl.a. på markedspladser. Senere dannedes egentlige akrobattrupper. Siden 1800-tallet har A typisk udfoldet sig i cirkus- og varietéforestillinger. Samtidig er der sket en specialisering i forskellige discipliner som akrobat, bugtaler, dressør, jonglør, klovn, linedanser og tryllekunstner mv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.