Thomas Bendixen, f. 1966, dansk koreograf, instruktør og skuespiller, uddannet Aarhus Teater 1997. Viste allerede i debuten i Ken Ludwigs musical Crazy For You 1997 Det Ny Teater sit musiske talent. B besidder med sin høje slanke krop en udviklet plastisk sans og har skabt figurer, der besidder en sjælden sårbarhed som i Sarah Kanes Renset Det Kongelige Teater 2000, Lars Plumhoffs Jean Genie Theater 2 Prod. 1998. Instruktørdebut med Claus Flygares Manden der vendte tilbage Mammutteatret 2003. Har siden 2006 været del af den kunstneriske ledelse af Mammutteatret. Se også Line Knutzon.

Roller i: Trainspotting Mammutteatret 1999; Det sårede ansigt Kanonhallen 1999; En spurv i tranedans Det Kongelige Teater 2000; Nationens børn Det Kongelige Teater 2005.

Iscenesættelse: Prøvebilleder Svalegangen 2004; Under bæltestedet Aalborg Teater 2005; Liv og død på Café Olfert Fischer Mammutteatret 2006.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig