Södra Teatern, teater i Stockholm bygget 1853 i Mosebacke som komedie-, operette- og varietéteater. Det nedbrændte 1857, men blev genopbygget året efter som et smukt teater med 600 pladser. Det blev renoveret 1900 af Albert Ranft, der drev det 1899-1926. Fra 1930'erne og frem til 1955 fungerede det som revyteater, hvor bl.a. Nils Poppe fik sit gennembrud i 1939. I 1950'erne og 1960'erne var teatret jævnligt luknings- og nedrivningstruet. Efter en brand 1958 blev teatret imidlertid restaureret og genindviet 1967. Riksteatern flyttede ind 1972 med det formål at præsentere svenske og udenlandske gæstespil. I dag fungerer teatret fortsat som gæstespilsscene, fortrinsvis for Riksteatern, studenterrevyer og eksperimenterende musik- og dansegrupper. ST rummer tre scener, en stor med 400 pladser og to små, kaldet Kägelbanan og Caféteatern.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig