Roberta Carreri, f. 1955, dansk-italiensk skuespiller. Har siden 1974 været skuespiller på Odin Teatret og har sammen med teatret og instruktøren Eugenio Barba turneret over hele verden. C har medvirket i en lang række forestillinger og er som skuespiller internationalt anerkendt for sit arbejde med krop, stemme, bevægelse, dynamik og forskellige teaterfigurer lige fra gadeteatrets klovn til karakterfremstillinger i soloforestillingerne Judith 1987 og Salt 2003, som begge stadig spilles. Se også Teaterantropologi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.