Punch & Judy, engelsk folkeligt handskefigur-teater, som modsvarer det danske Mester Jakelteater. Fra Italien kendes fra slutningen af 1600-tallet trådmarionetten Pulcinella (it.) eller Punchinello (eng.), som i løbet af 1700-tallet udviklede sig til den groteske handskefigurPi de rød-gule enmandsteatre, der stadig kendes fra markedspladser og strandpromenader. P er klædt i en rød og gul dragt og bærer en kegleformet hat. Han har udstående øjne, stor kroget og meget rød næse, et fremspringende hageparti og dertil et grumt smil fra øre til øre, som indikerer både ironi og grusomhed. Ps stemme tales vha. af en ‘swazzle’ som er en tungefløjte, der gør stemmen endnu mere skinger. Omkring 1825 var der kun tre figurer foruden helten: hans kone Judy, politibetjenten og djævelen, som P sloges med og overvandt på bestialsk vis vha. sin uundværlige stok. I dag omfatter et komplet P & J-persongalleri 11 mennesker og 3 dyr.

Repertoiret består af kun én eneste komedietekst, bestående af en række enkeltoptrin, hvis rækkefølge kan varieres i det uendelige. Det er ét langt oprør mod alle autoriteter, men med det samme udfald: helten P kan aldrig dø, uanset hvilke vanskeligheder han roder sig ud i. Komedierne om den respektløse og løsslupne, men også forbryderiske og brutale overlever P, der myrder og banker sine mod- og medspillere, har bestået i mere end 300 år som en del af den folkelige engelske kultur – i vore dage dog oftest spillet for børn.

Bibliografi: Speaight, G Punch and Judy 1970 & The History of the English Puppet Theatre 1955.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig