Pierre Rémond de Sainte Albine, 1699-1778, fransk litterat, især husket for sin bog Le comédien 1747, om skuespilleren, der søgte at bringe teoretisk og analytisk orden i skuespilkunsten, bl.a. ved at betragte den som en særskilt kunst. S A er fortaler for dekorum og sandsynlighed i skuespilkunsten, og hans bog behandler gestiske, bevægelsesmæssige og vokale måder at fremstille sandhed på. Ud over sandhedskravet og kravet om at kopiere korrekt lagde S A imidlertid også vægt på skuespilleren som en kunstner, der skaber rollens rigdom, ynde og dybde. Se også Gestus.

Bibliografi: Christiansen, S Klassisk skuespilkunst 1975; Schyberg, F Skuespillerens Kunst 1954.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig