Mette K. Madsen, Mette Kovsted Madsen, f. 1975, dansk skuespiller, uddannet på Statens Teaterskole 2000. M var knyttet til Aalborg Teater 2001-05 med et talent, der rækker fra det komiske som Marthe i Holbergs Jean de France 2001 til det klassisk tragiske som Antigone i Sofokles/Euripides’ Thebens syv porte 2002. Hun har intelligens, enkel klarhed i rollekarakteristikken og musikalitet fx som Polly i Brechts Laser og pjalter 2003 og titelrollen i Pam Gems’ Piaf 2004. Hun spillede i Saalbachs Verdens ende Husets Teater 2003 og medvirkede i Cirkusrevyen 2004. M opnåede stor succes som tjenestepigen Lovise i Werdelins Natmandens datter Grønnegårds Teatret 2006 Se også Dramatiker.

Roller i: Akvariefuglen Det Kongelige Teater 2005-06; Alle mennesker er dødelige Det Kongelige Teater 2006.

Teaterpriser: Reumert-Prisen (Reumerts talentpriser).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig