Maurice Maeterlinck

Maurice Maeterlinck, 1862-1949, belgisk dramatiker. M flyttede 1887 til Paris, hvor han fik kontakt med Aurélien Lugné-Poë og hans symbolistiske Théâtre de l’ Oeuvre, der opførte mange af hans stykker. Ms vigtigste skuespil er skrevet i 1890'erne og præget af flamsk middelaldermystik og moderne metafysisk grublen. Stykker som La Princesse Maleine 1889 og Pelléas et Mélisande 1892 (Pelléas og Mélisande Kaleidoskop 1997), (forlæg for Claude Debussys opera fra 1902) udspilles blandt vage, konturløse skikkelser i et univers styret af dæmoniske kræfter på jagt efter renhed og uskyld. I Le trésor des humbles 1896 formulerede han sin teori om et ‘statisk’ teater i modsætning til handlingsdramaet. Det er i tavsheden, sjælene opnår den sandeste kontakt, og det er denne sandhed, skjult bag ordene, han søger at formidle gennem huller i dialogen – ‘aktiv tavshed’. Mest konsekvent gennemført er idéen om et statisk teater i de tre enaktere l’Íntruse 1890, Les aveugles 1891 og l’Interieur 1895, små situationsspil med døden som ubuden gæst. Det er med sin tavshedens og ventetidens dramaturgi, at M har haft størst betydning for eftertidens drama – fra Strindberg til Beckett. I sine senere år skrev han mere traditionel dramatik som Monna Vanna 1902 (Dagmarteatret 1903) og Le Bourgmestre de Stilmonde 1918 (Borgmesteren i Stilmonde Betty Nansen Teatret 1920). Se også Symbolisme.

Teaterpriser: Nobelprisen i litteratur.

Bibliografi: Deak, F Symbolist Theater. The Formation of an Avantgarde 1993; Postic, M Maeterlinck et le symbolisme 1970.