Maria Rossing, f. 1975, dansk skuespiller, uddannet på Statens Teaterskole 2002. Debuterede i dramatiseringen af Kirsten Thorups roman Baby Aalborg Teater 2002. På Det Kongelige Teater fra 2003, hvor R uforfærdet har skildret kvinder, der pga. omstændighederne med stor energi må se stort på de klassiske kvindelige dyder; som overleveren, den opadstræbende Karoline i Anders Paulins version af Ödön von Horváths Kasimir og Karoline 2003; som den rapkæftede og komiske fars pige i Soyas Parasitterne 2003; som den forsmåede Helena i Paulins iscenesættelse af Shakespeares En skærsommernatsdrøm 2004 og som den naive og renfærdige Grusche i Brechts Den kaukasiske kridtcirkel 2006. Se også Radio Drama.

Roller i: Stor ståhej for ingenting Grønnegårds Teatret 2003; Mefisto Det Kongelige Teater 2004; Love Aveny Teatret 2005.

Teaterpriser: Reumert-Prisen (Årets kvindelige hovedrolle, Reumerts talentpriser).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig