Lone Bastholm, f. 1934, dansk instruktør og skuespilchef, uddannet skuespiller Odense Teater 1963. Efter et par år på Odense Teater debuterede B som instruktør med Bjørg Viks Fem kvinder Odense Teater 1976. Herefter fulgte flere kvindepolitiske forestillinger, bl.a. Margareta Garpe og Suzanne Ostens Jøsses, piger – befrielsen er nær Aarhus Teater 1978. 1978-86 var hun skuespilchef på Det Kongelige Teater. 1980-94 var B gift med P.O. Enquist, af hvem hun instruerede Til Fædra Det Kongelige Teater 1980 (TV2/Sverige 1981) og den franske udgave af Fra regnormenes liv, Les Serpents de Pluie på Théâtre de la Madeleine i Paris 1984. 1988-93 var B programchef for fiktion på TV2/DK. Se også Suzanne Osten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.