Lilla Teatern, i Helsingfors blev oprettet i 1940. Frem til 2005 eksisterede det som selvstændigt teater, hvorefter det blev indlemmet som en delvist selvstyrende scene under Helsingin Kaupunginteatteri. LT spiller på både svensk og finsk. Med Vivica Bandler som chef 1955-67 skiftede teatret fra det lette repertoire til at blive et af Nordens mest avantgardistiske teatre, med eksperimenterende udenlandsk dramatik som Dario Fos Den som stjäl en fot får tur i kärlek 1966 i egen instruktion, et banebrydende indenlandsk repertoire og en spex-agtig revytradition – og linjen fortsættes i dag. Ensemblearbejde af høj klasse har været kendetegnende for LTs forestillinger. LT har desuden turneret en del, bl.a. med Benno Bessons Hamlet 1985 og Bengt Ahlfors og Johan Bargums Finns der tigrar i Kongo? 1986. I 1988 åbnede teatret en studioscene, Pikku-Lillan. Se også Animationsteater.

Eksternt link:

www.hkt.fi/lillateatern

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig