Kaisa Korhonen, f. 1941, finsk instruktør og teaterleder. K startede på Helsingfors’ studenterscene 1965 og var medstifter af KOM-teatteri 1969, leder 1969-70, instruktør og skuespiller 1971-72. Hun har været instruktør på Svenska Teatern 1972-77, chef på Lilla Teatern 1981-84, professor ved skuespiller- og instruktøruddannelsen på Tammerfors Universitet 1984-89, leder af Musta Rakkaus-gruppen på Tampereen Teatteri 1989-92 og professor på Teatterikorkeakoulu 1995-2000. K har hele sin karriere stræbt efter at arbejde med små, tætte grupper af skuespillere, hvor spillernes personlighed har kunnet trænge igennem til publikum. Hendes udgangspunkt var iscenesættelser af Brecht og Maksim Gorkij. I de senere år har hun mere arbejdet med intuition og følelser og konstant søgt efter nye metoder i det kunstneriske arbejde.

Bibliografi: Korhonen, K Uhma, vimma, kaipaus 1993 & Koireen ajama kettu 1998.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig