Just Thorning, 1894-1983, dansk forfatter, instruktør, forlægger og teaterpædagog, internationalt amatørteaters ‘grand old man’. Skrev prisopgave om J M Synge 1919. Startede forlaget Klinte 1922, der blev til Forlag for Dramatiske Rettigheder (især dansk og engelsksproget, professionel dramatik) og Thornings Forlag (for amatørteater). T kæmpede en livslang kamp for højnelse af amatørteater gennem bedre dramatik, kurser og instruktioner overalt i landet, bl.a. i samarbejde med Arne Aabenhus. Under 2. Verdenskrig satte T friluftsspil op mod den tyske besættelse og protesterede mod dansk teatercensur. Bidrog til oprettelsen af DATS 1948 og ikke mindst AITA/IATA 1952.

Bibliografi: Thorning, J Amatørteater. Haandbog for Amatørskuespillere og Instruktører 1947; Aabenhus, A Just Thorning – amatørteatrets frontløber 1998.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig