Henning Jensen

Henning Jensen, f. 1943, dansk skuespiller, uddannet Statens Teaterskole 1970. Ansat på Det Danske Teater, hvor han i perioden 1970-73 markerede sig som en betydningsfuld ung skuespiller i en række store roller, som Happy i Arthur Millers En sælgers død og den unge mand i Leif Petersens Nu går den på Dagmar i 1971, professoren i Ionescos Enetime, soldaten i Brendan Behans Gidslet og Jean i Strindbergs Frk. Julie i 1972 og sønnen Edmond i O’Neills Lang dags rejse mod nat i 1973. Hans talent signalerede intelligens, lidenskabelig søgen, kølig brutalitet og en nervøs energi med bund i en underliggende smerte. J blev knyttet til Det Kongelige Teater 1973-78 og, efter en freelance periode ved københavnske teatre, igen fra 1987. Han forlod det i 2002 i protest mod ledelsens håndtering af besættelsen af Ofelias rolle til en påtænkt opsætning af Shakespeares Hamlet iscenesat af Stefan Bachmann. Hans store rolleregister fra denne seneste periode omfatter skikkelser fra det klassiske og nyklassiske repertoire, som Rosmer i Ibsens Rosmersholm 1988, Herodes i Kaj Munks En Idealist 1997, Edmond i O’Neills Sælsomt mellemspil 1999 og Willy Lohman i En sælgers død 2000, men også i det nyeste repertoire som titelfigurerne i Sven Holms Schumanns nat 1992 og i Jokum Rohdes Nero 1998. En rystende fremstilling af menneskeligt forfald viste han som alkoholikeren i Lars Noréns Personkreds 3 Edison 1998, og et karakterstudie i internationalt format var hans ambitiøse og jaloux Salieri i Peter Shaffers Amadeus Østre Gasværk Teater 2001. 2004 spillede han en moderne psykologisk belyst Kong Lear i Shakespeares tragedie på Aalborg Teater. 2005 var J tilbage på Det Kongelige Teater med et brutalt vittigt dommer- og bøddelportræt i Jokum Rohdes Pinocchios aske. Gift med Solbjørg Højfeldt og far til Sarah Gottlieb. Se også Ludvig Holberg.

Teaterpriser: Reumert-Prisen (Årets mandlige hovedrolle).