Harlekinade, spil med Harlekin som dominerende hovedperson. I den italienske commedia dell’arte-trup, Comédie-Italienne, som spillede i Paris fra 1658 var forestillingerne centreret om Harlekin som komisk-parodisk midtpunkt, og pga. deres grovkornede komik blev truppen forvist i 1697. I begyndelsen af 1700-tallet indledtes en særlig udvikling: Alain-René Le Sage skabte satiriske H på de parisiske markedsteatre, mens John Rich i London skabte Harlekin-pantomimer. Genren spredtes nu med turnerende trupper ud over Europa. H var ofte præget af scenemekaniske tricks, og navnlig pantomimerne kom til at handle om Harlekins kærlighed til Columbine og hans flugt fra forfølgere. Denne folkelige genre har overlevet på Pantomimeteatret i Tivoli.
Bibliografi: Krogh, T Studier over Harlekinaden paa den danske Skueplads 1931 & Forudsætninger for den Casorti’ske Pantomime 1936.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.