Hans Henrik Clemensen, f. 1948, dansk skuespiller og instruktør, uddannet Fiolteatrets Elevskole 1973, tilknyttet Banden 1974-83. Har udviklet et særligt talent for rå-charmerende manderoller, bl.a. i Fr. Schillers Røverne Gladsaxe Teater 1985, forhutlet sut i Gerz Feigenbergs Himmelhund CaféTeatret 2004 og sømand i Karen Blixen-dramatiseringen Skibsdrengen Masken 2005. C har i over 30 år dyrket Dario Fos særlige teaterstil, bl.a. med egen monolog-forestilling, Fo, Fo – forrygende 1994, han har instrueret en række børne- og ungdomsforestillinger for bl.a. BaggårdTeatret, Anemone teatret og Fair Play og dertil medvirket i en række film og tv-serier.

Roller i: En Skærsommernatsdrøm Østre Gasværk Teater 1986; Ægteskab på vid gab Det Danske Teater 1989; Faderen Det Danske Teater 1997; Scapins rævestreger Det Danske Teater 2002.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig