Gil Vicente, 1465-1536, portugisisk dramatiker og skuespiller. Regnes for at være grundlæggeren af portugisisk drama og ophavsmand til ca. 44 værker, heraf 14 på nationalsproget, resten på spansk eller på et kaudervælsk af fraser hentet fra dialekter, jura, medicin eller latin. Tilknyttet hoffet 1502, hvor hans dramatik blev opført i forbindelse med royale begivenheder. Skrev desuden både profane spil, fx Farsa do juiz da Beira 1525 og religiøse moraliteter som trilogien Barcas 1517-19, samt nationale dramaer som Auto da Fama ca. 1516. V kritiseredes i samtiden af den skole, som blev dannet omkring dramatikeren Francisco de Sá de Miranda, der i sine værker er mere inspireret af Terents end af den grovkornede Plautus, som V ofte sammenlignes med. Inkvisitionen holdt fra 1536 godt øje med hans værker.

Bibliografi: Sletsjøe, L Gil Vicente 1973; Suárez, J I The carnival stage: Vicente comedy within the serio-comic mode 1993.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig