Flyaker, oldgr. phleo ‘flyder over’, ‘svulmer’ og phlyaria ‘narrestreger’, folkelig farce opført af omrejsende trupper i de græske kolonier i Syditalien fra 400-tallet f.Kr. Talrige vasemalerier viser teaterkonstruktion og kostumer inspireret af den ældre attiske komedie: tykke polstringer for og bag med en ordentlig fallos under den korte kappe samt maske med stor kroget næse og kraftigt krøllet skæg. Repertoiret var burleske bearbejdelser af myter, tragedieparodier og scener fra hverdagslivet. Inspiration for Plautus.

Bibliografi: Neiiendam, K The Art of Acting in Antiquity 1992.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig