Erling Jepsen

Erling Jepsen, f. 1956, dansk dramatiker. Js Kiks med kniv og gaffel indbragte den unge debutant Radiospilprisen 1977, og succesen fortsatte i DRtv med Polledreng kommer hjem 1981 og Næste weekend 1982. Så vaktes hans interesse for teatret, og siden er det blevet til 18 skuespil, 8 radiospil, 6 tv-spil og 2 bearbejdelser. 2000-2004 var J husdramatiker på Aarhus Teater.

Fra starten var hjemmet både tema og ramme i mange af Js stykker, et provinshjem, der er præget af en detroniseret faderfigur, en søn (eller datter), der forgæves søger sin identitet i den moderne (storby)verden, og en mor, der er stærkt splittet mellem far og søn. Motoren i denne næsten handlingslammede trekant er angsten for og længslen efter verden udenfor. Spændingsfeltet mellem provinsens tryghed og storbyens hjemløse modernitet mærkes tydeligst i Rejsen til Sankt Hans og i På Sankt Hans DRradio 1996 og 1998, samt i Muhammad Ali svigter aldrig Folketeatret 1997. Da den lille enakter Drengen i hækken Kaleidoskop 1998 i 1999 blev til helaftensstykket Snefnugget og øjeæblet på Husets Teater, forsvandt den klaustrofobiske ramme og familietrekant i løbet af forestillingen. Siden har mere eksplicit samfundsmæssige temaer trængt sig på i Js stykker, og strukturen fra de lette komedier kom til at præge de senere fragmenterede handlingsforløb. J indledte 1999 med Ingen grund til overdramatisering et interessant prosaforfatterskab efterfulgt af Kunsten at græde i kor 2002, film 2007 instrueret af Peter Schønau Fog. Se også Realisme.

Dramatiske værker: En farlig mand Det Danske Teater 1988; Med dame på og hele lortet CaféTeatret 1989; Kuren Husets Teater 2000; Anna og tyngdeloven Aarhus Teater 2001; Manden fra Estland Aarhus Teater 2004; Vild, varm og overvægtig Det Danske Teater 2005.

Teaterpriser: Danske Dramatikeres Hæderspris, Holberg-Medaljen, Radiospilsprisen.

Bibliografi: Theil, P & Garsdal, L Hvem der? Scener fra 90’erne 2000.