Environmental Theatre, et udtryk der stammer fra den amerikanske teatermand Richard Schechner, der i 1967 startede The Performance Group i en gammel garage i Wooster Street i N.Y. I modsætning til kukkasseteatret nedbryder ET skellet mellem scene og sal og etablerer et fællesrum for spillere og tilskuere. Teatergruppernes eksperimenter i 1960'erne med utraditionelle teaterrum og skabelsen af stadig nye relationer mellem skuespillere og publikum var et vigtigt bidrag til fornyelse af teatret.

Bibliografi: Schechner, R ‘6 Axioms for Environmental Theatre’ i The Drama Review Spring 1968 & Environmental Theatre 1973.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig