Elmer Rice, 1892-1967, amerikansk dramatiker og instruktør. Blandt Rs socialt engagerede og eksperimenterende stykker kan nævnes On Trial 1914, et retssalsdrama med flash-backs, det ekspressionistiske The Adding Machine 1923 om bogholderen Mr. Zero, der i afmagt over at se sig erstattet af en maskine myrder sin arbejdsgiver, og Street Scene 1929 (Gaden Det Kongelige Teater 1930), der fremstiller skæbner i en trøstesløs huskarré. Som leder af New York-afdelingen af The Federal Theatre Project, der var et led i præsident Franklin D Roosevelts New Deal-politik, udviklede han, inspireret af de sovjetiske Blåbluser, ‘den levende avis’.

Bibliografi: Rice, E The Living Theatre 1959 & Minority Report 1963; Hogan, R The independence of Elmer Rice 1965; O’Connor, J & Brown, L The Federal Theatre Project, ‘Free, Adult, Uncensored’ 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig