Det Byzantinske Rige, den østlige del af det romerske kejserrige med Konstantinopel (nu Istanbul) som hovedstad. Fra sin grundlæggelse 395 e.Kr. til osmannernes erobring 1453 var Konstantinopel Europas største hovedstad med ½ million indbyggere og samtidig rigets kulturelle centrum. DBR kan ses som et bindeled mellem to kulturer, den romerske og middelalderens Europa og mellem det antikke drama og de kristne kirkespil, dog uden at DBRs liturgiske spil kan siges at være direkte forløbere for disse.

Så sent som omkring 700 e.Kr., og længe efter det var ophørt i Rom, blev der opført romerske tragedier, lavkomiske mimer og behændighedskunster vekslende med dyrekampe, ofte i Konstantinopels berømte Hippodrom, som var en kopi af Circus Maximus i Rom. Den kristne del af befolkningen var fjendtligt indstillet over for mimen, formentlig fordi den ofte stod model til den, men lod samtidig flere mimeteknikker indgå i de liturgiske spil, som fra 400-tallet e.Kr. og helt op til kejserrigets fald blev opført side om side med mimen, og længe før de nåede Europa.

Uhyre sparsomt materiale er overleveret; det mest interessante er et passionsspil, Christos Paschon fra 1000- eller 1100-tallet, hvori flere tekstfragmenter fra græske tragedier indgår, bl.a. fra Euripides’ Medea 431 f.Kr. Det er dog uvist, i hvilket omfang passionsspillet var beregnet på opførelse.

Bibliografi: Erbe, B En undersøgelse af byzantinsk teater 1973; Neiiendam, K ‘Byzantine Profane Theatre’ i The Art of Acting in Antiquity 1992.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig