Christoffer Berdal, f. 1967, dansk instruktør, uddannet på Statens Teaterskole 1998. En af de mest benyttede og genremæssigt vidtfavnende instruktører i den yngre generation – ofte med forestillinger præget af uforfærdet ekspressivitet på trods af teksttrofastheden. Væsentligste opgaver omfatter Ludvig Holberg og Ida Maria Rydéns Absolut Holberg Grønnegårds Teatret 2000, Nicolas Bros Guddommeliggørelsen af den laveste fællesnævner Mammutteatret 2001, Shakespeares Richard III Odense Teater 2002 samt Jørgen Ljungdahls dramatisering af Henrik Pontoppidans roman Lykke-Per Aalborg Teater 2004. Siden 2004 fast tilknyttet Aarhus Teater, bl.a. som instruktør på Gregersen Sagaen 2005-08, efter Christian Kampmanns romaner.

Teaterpriser: Reumert-Prisen (Reumerts talentpriser).

Bibliografi: Nybo, M Magiske øjeblikke – 15 samtaler om teater 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig