Catrine Telle, f. 1953, norsk instruktør og teaterchef, uddannet ved Institut for Dramaturgi i Aarhus 1973-75 og Statens Teaterskole 1984. T instruerede Kirsten Thorups Romantica på Aalborg Teater 1985 før hun tog tilbage til Norge og blev ansat ved Den Nationale Scene 1986-89 og Nationaltheatret 1996-2000. I Danmark har T bl.a. instrueret Kirsten Thorups Sidste nat før kærligheden Aveny Teatret 1989 og Staffan Göthes Det perfekte kys Aalborg Teater 1993. Hendes chefperiode ved Trøndelag Teater 2000-05 var præget af solid lokal forankring, et samtidsorienteret repertoire og en stærk publikumsappel. Med ambitiøse projekter som Jesper Halles 24 mislykte Nordmenn 2003, i samarbejde med Madeleine Røn Juul og Jon Tombre, satte hun fokus på norsk regionsteater. Se også Fiktion.

Iscenesættelse: Måken 1987; Erasmus Montanus 1996; Stort og smått 1998; Peer Gynt 2000; En midtsommernattsdrøm 2002.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig