Catherine Marie Gielstrup, f. Morell, 1755-92, dansk skuespiller. Debut 1773 på Det Kongelige Teater efter at have været ansat ved den franske ballet på Hofteatret og været elev på teatrets nye syngeskole. Hendes rollefag var Holbergs Pernille og franske kammerpiger. Hun ændrede Pernille-rollen fra den oprindeligt franske naive og rappe til at være fuld af dansk (bonde)snuhed. Gift med Adam Gottlob Gielstrup.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.