Adam Gielstrup, Adam Gottlob Gielstrup, 1753-1830, dansk skuespiller. Debut 1777 på Det Kongelige Teater. Oprindeligt uddannet som maler blev G den første, der benyttede sig af en karakteriserende sminke på scenen. Han var også den første, der benyttede sig af en rig variation af dialekter. Han fremstillede især Holbergs bonderoller, som fx Arv og Jeppe. Forlod teatret i 1803 for at blive landskabsmaler. Gift med Catherine Marie Gielstrup.