Bharata Natyam

Bharata Natyam, sanskrit bhava ‘stemning’, raga ‘melodi’, tala ‘rytme’, natyam ‘dramatisk dans’, indisk klassisk danseform. BN regnes for den ældste danseform i Indien og er ligeledes den form, som følger de dramaturgiske regler i Natyashastra og Abhinaya Darpanam tættest. Danseformen udvikledes især i Shivatemplerne, hvor særligt indviede tempeldanserinder, devadasis, udførte danse og ritualer foran guden. Fra tempelskulpturer kan man spore dansen et par tusind år tilbage i tiden, mens selve devadasisystemet kan spores tilbage til ca. 900. Sideløbende udvikledes der en hofdansetradition med rajadasis, hofdanserinder. I slutningen af 1700-tallet systematiserede Tanjorekvartetten danseteknikken og repertoiret og skabte nye danse. Indtil starten af 1900-tallet var dansen kendt som Dasi Attam, tjenerindernes dans, men pga. sociale omvæltninger i 1920'erne og 1930'erne udelukkedes dansen fra templerne og omdøbtes til BN. Der er tale om en solodans, hvor danseren udfører alle roller. Fra 1950'erne har danseformen udviklet sig som scenekunst uden at bryde med den hinduistiske tilknytning. Der bliver nu også skabt moderne dansedramaer, ligesom der bliver uddannet en del mandlige dansere og vestlige dansere inden for BN.

Bibliografi: Bhavnani, E The Dances in India 1970; Karpen, A P Bharata Natyam og Kathakali – en undersøgelse af fortid, nutid og fremtid 1980.