Natyashastra, sanskrit natya ‘dramatisk dans’, shastra ‘lærebog’, indisk dramaturgisk storværk skrevet ca. 200 f.Kr. – 200 e.Kr. tillagt vismanden Bharata Muni. Heri beskrives alle teatrets regler og konventioner inden for indisk drama, dans, musik, sceneopbygning, kostumering m.m. både ud fra æstetisk betragtning og praktisk fremførelse. Sandsynligvis det eneste fuldt bevarede værk af sin art i verden. Værket har gennem tiden haft stor betydning for sanskritdramaets udvikling og danner stadig fundament for klassisk musik og dans i Indien.

Bibliografi: The Natya Sastra translasted into English by a Board of Scholars 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig