August Werligh, Frederik Christian August Werligh, 1795-1841, dansk skuespiller, uddannet på Det Kongelige Teater, og teaterdirektør. 1828 fik W bevilling til selvstændig turnerende teatervirksomhed med et særligt udvalgt ensemble og indgik kortvarigt 1829-32 kompagniskab med den velanskrevne teaterdirektør Jens Peter Müller. W var den eneste professionelt uddannet provinsskuespiller, og med sin litterære indsigt skabte han et af provinsens få velrenommerede selskaber, og blev tillige pioner med etableringen af et abonnementssystem i Ribe 1834. Ved hans død indgik hans enke, den populære og talentfulde Luise Adeline W, 1813-1907, samarbejde med skuespilleren Hans Sørensen og videreførte selskabet, hvorved hun blev den første kvindelige danske teaterdirektør og den første med tilnavnet Provinsens fru Heiberg.

Bibliografi: Sandfeld, G Komedianter og skuespillere 1971.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig