Astrid Villaume, 1923-95, dansk skuespiller, uddannet på Odense Teater 1938-41, tilknyttet Aarhus Teater som elev 1941-45 og Det Kongelige Teaters elevskole 1947-49. Derefter Det Kongelige Teater frem til 1992. Med sit klassisk smukke ydre spillede V i de unge år oftest romantiske og kvikke roller, både på film og teater, bl.a. mange Holbergfigurer. Vandt i moden alder nyt terræn i rørende, ofte let sitrende moderroller, bl.a. i Eugene O’Neills Lang dags rejse mod nat Det Kongelige Teater 1973, fru Levin i Henri Nathansens Indenfor Murene Det Kongelige Teater 1982, Lars Noréns Natten ler Det Kongelige Teater 1982, og den kvindelige præst i P.O. Enquists I min morfars hus Det Kongelige Teater 1989. Se også Per Olov Enquist.

Teaterpriser: Henkel-Prisen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig