Anette Støvelbæk, f. 1967, dansk skuespiller, uddannet på Odense Teater 1997. Kom tidligt til at spille pæne, lidt sirlige eller ældre kvinderoller, fx den korrekte storesøster i Frances Goodrich og Albert Hacketts Anne Franks Dagbog Folketeatret 2000, fru Linde i Ibsens Et dukkehjem Mungo Park 2002, Arsinoé i Molières Misantropen Betty Nansen Teatret 2003 og direktionssekretæren i Stig Thorsboes tv-serie Krøniken DRtv 2004-07. Gift med Lars D. Mikkelsen. Se også Henrik Ibsen.