tekstning

Tekstning, elektronisk anlæg i et teater, anbragt over sceneåbningen eller foran hvert af tilskuernes sæder, i hvilket tilfælde man individuelt kan vælge mellem forskellige sprog. Anlægget afløser den tekstbog, som tilskueren alligevel ikke kan læse i teatrets mørke. T, der af hensyn til læsbarheden oftest er et let koncentrat, bruges mest til opera, men også til fx døveteater eller udenlandske gæstespil. En anden form for T er den, som bl.a. Brecht hentede fra asiatisk teater, men som også kendes fra Shakespearescenen eller vor egen Holberg: skiltet med teksten ‘Dette er Troja’ (Ulysses von Ithacia). T med manende sentenser, gerne i transparens, var en populær effekt i 1700-1800-tallets sentimentale fantasi-stykker.

Dubbing (eng. af double ‘fordoble’) er også en art T, hvor en stemme synkront dækker eller underlægges skuespillerens for at tydeliggøre eller oversætte/tolke. Teknikken bruges også til at fortolke en mimisk rolle, en performer/danser eller en virkelig stum person.