teaterlæge

Teaterlæge, en ofte lovpåbudt embedsmand ved større teatre. På Det Kongelige Teater har T således siden 1778 haft sin faste plads – oftest i parkettet – under forestillingerne. En instruks fra 1809 pålægger T at yde gratis medicinsk og kirurgisk hjælp til publikum samt til alle teatrets ansatte og pensionister. T skal desuden ved alvorlig/længerevarende sygdom tilse personalet – selv ved vægring – og skriftligt underrette teaterchefen, ligesom det også er T, der udfærdiger dødsattester. Såfremt T ikke selv kan være til stede, må vedkommende sørge for en assistent, en forholdsregel, der nedfældedes allerede 1794, og som nu efterleves af et større korps af frivillige, ulønnede læger, der skiftes til forestillingsvagterne med en administrerende T i spidsen. Oprindeligt var det Ts kirurgiske færdigheder, man lagde vægt på, siden blev det i højere grad de medicinske, specielt mhp. øre, næse og hals. Den nuværende T som kun er den 10. i en ubrudt række, er yderligere specialist i foniatri (tale- og sangstemmens sygdomme).

Bibliografi: Blegvad, N R ‘Danske Teaterlæger’ i Medicinsk Forum 3, 1961; Heine, A Teaterlægen Det Kongelige Teaters program, sept. 1931.