Teaterbutikken, teaterkollektiv grdl.1974 på Vesterbro i Kbh. Begyndte med dramapædagogisk undervisning af børn efter tysk forbillede, men gik over til også at spille for børn og unge i egen teatersal med 120 pladser og på turné. Teatret havde i en årrække kvalitetsproblemer, men blev egnsteater i Kbh.s Kommune 1980 og opnåede fine resultater med fx crazykomedien En enkelt til friheden af Søren Østergaard og teatret 1988 og Peter Pan for evigt 1991, en bearbejdelse af James Matthew Barries roman Peter & Wendy. Samtidig konsolideredes det dramapædagogiske arbejde med børn som teaterskole under fritidsklubsordning. Efter økonomisk turbulens omdøbtes T 1990 i håb om en fremtid til Teaterbutikken & Søn, men måtte opgive og blev i 1994 omdannet til stationært teater under navnet Teatret Zeppelin. Teaterskolen fortsatte med Gitte Ballesheim som leder fra 1993 og er i dag landets eneste for børn.

Skolens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig