tale-handling

Tale-handling, Sproget fungerer som kommunikative handlinger, der ikke blot formidler givne betydninger, men som skaber eller ændrer situationer i kraft af sprogets effekter. Man taler om sprogets performative side og om gøre-ord: hensigts-, dåbs- eller domshandlinger. Hamlet siger således først i 5. akt, hvor han står ved Ofelias grav: ‘Jeg er Hamlet. Prins af Danmark. Jeg elskede Ofelia’ og bekræfter for første gang forholdet mellem ham selv og Ofelia som en aktiv handling, der bryder med forstillelsen. Hvorefter han handler besluttet, uden tøven, uden spil. I Holbergs Erasmus Montanus benytter hovedpersonen sproget til at omskabe morlil til en sten og degnen til en hane. I en moderne kunstopfattelse kan kunsten fungere som en talehandling, der udnævner sig selv til kunst. Fx bliver en almindelig pissekumme udnævnt til kunstværk af Marcel Duchamp 1917, hvor underteksten er ‘dette er kunst!’. HotelProFormas forestilling Navigare 1996 var en dåbshandling og søsætning af Arken, Museum for Moderne Kunst.

Bibliografi: Austin, J L How To Do Things With Words 1962, Ord der virker 1997.