Sædekomedie, eng. comedy of manners, fr. comedie de mæurs, ty. Sittenkomödie, muntert skuespil fra 1700-1800-tallet med en elegant dialog, der kritiserer nogle af samtidens sæder og skikke. Kendt er især George Farquhar med The Recruiting Officer 1706 (Hververne Det Kongelige Teater 1783), William Congreve med The Way of the World 1700, Samuel Foote med The Liar 1762 (Løgneren Det Kongelige Teater 1801), Oliver Goldsmith med She stoops to Conquer 1773 (Fejltagelserne Det Kongelige Teater 1785) og Richard Brinsley Sheridan med School for Scandal 1777 (Bagtalelsens skole Det Kongelige Teater 1784). Nogle af Holbergs komedier kan også siges at være en slags sædekomedier, fx Jean de France 1722 og Den stundesløse 1726. Oscar Wildes The Importance of Being Earnest 1895 (Bunbury Dagmarteatret 1922) og Noël Cowards Private Lives 1930 (Privatliv Frederiksberg Teater 1944) fortsætter traditionen, som med lidt god vilje kan føres tilbage til de antikke komediedigtere, Menander og Terents og frem til fx Leif Panduros danske tv-spil En af dagene 1963, Farvel Thomas 1968 og Louises hus 1977.
Bibliografi: Hirst, D L The Comedy of Manners 1979; Muir, K The Comedy of Manners 1970.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.