manipuri

Manipuri, sanskrit mani ‘juvel’, puri ‘by’, dansedrama fra Manipur, en af Indiens nordøstligste stater omkranset af høje bjerge. Fra 1700-tallet blev Manipur massivt invaderet af Vishnutilhængere, som tilskyndede dansere og musikere til at skabe Ras danse om Krishnas liv for at sprede forståelse for den nye religion. Fra 1891 kom Manipur under engelsk herredømme, og interessen dalede for den traditionelle kultur, som nu syntes gammeldags. Digteren Rabindranath Tagore blev på en rejse i Manipur betaget af disse særegne danse og bragte i 1920 flere af de bedste lærere til sin højskole i Shankiniketan. Hermed blev M introduceret forskellige steder i Indien og fra 1930'erne i udlandet. I dag er Dance College i Imphal ansvarlig for de gamle traditioners vedligeholdelse. Specielt for M er bhava, stemning, som kun udtrykkes i kroppens bevægelser. Chingkleriol er en af de ældste kvindedanse, som danses til ære for Usha, morgenrødens gudinde, mens Lai Haroba er en duet med semihistorisk indhold, der sammensmelter tantrakult og tidlig hindukultur. Alle danser med, men hovedrollerne danses af særligt rituelt og dansetrænede præstinder, Maibier, og Maibaer, præster i kvindedragter. Ras Leela (Lila) er forskellige danse med Krishna og Radha sammen med malkepigerne, der udtrykker dyb lyksalig ekstase. Der danses i glidende, drømmeagtige bevægelser uden mimik og med kun enkelte hasta mudraer. De maskuline danse Bhangi Poneng er kraftfulde, elegante, forfinede og behændige. Pung Cholam er danse kombineret med trommespil i en brillant kombination af trin, akrobatiske spring og spiraldrejninger.

Bibliografi: Bhavnani, E The Dance of India 1970.