Korpiger, blev indført på Nørrebro Teater i 1890'ernes revyer som et pikant indslag i underholdningen. Det skabte blandede følelser i det københavnske borgerskab, hvor moralens vogtere anså pigerne for at være lige så letlevende som pigerne i sangerindeknejperne, der var populære fra midten af 1800-tallet. Ks opgave var først og fremmest at være dekorative. Iført tidens dristigste mode optrådte de med akrobatisk prægede og synkroniserede benbevægelser. Inspirationen var hentet fra Paris, hvor cancan-danserinderne havde indtaget forlystelseslivet, så indførelsen af K på de københavnske scener var et ønske om at skabe fornyet interesse om revyen og samtidig måle sig internationalt. Flere varietéer og revyer indlagde K i forestillingerne, og der blev dannet særlige dancing girls-trupper. Blandt de første var de fem danske søstre Bareisen, som omkring 1886 emigrerede til USA, hvor de under navnet Barrison Sisters opnåede stor succes med deres sang og dans 1891-1900. De turnerede også i Europa, og den ene af søstrene, Lona Barrison, optrådte på Cirkus Varieté i 1901. Da Frede Skaarup i 1912 overtog Scala, indlagde han fra starten storslåede optrin med K, og for at give dem en mere dramatisk funktion i forestillingerne lod han koreografer og tidligere balletdansere fra Det Kongelige Teater stå for indstuderingen. En af dem var Poul Huld, som samtidig havde en privat danseskole, hvorfra pigerne blev rekrutteret. Han stod for koreografien i en række revyer i 1920'erne og 1930'erne på Scala, Apollo og Casino. Pigerne afspejlede i deres roller typiske sider af det moderne samfund. Hyppigst anvendt var badedamer, men på det sportslige område forekom fx fægtedamer og boksere, ligesom de også indgik i mere erhvervsbetonede roller som kvindelige politibetjente og tjenere. Man så dem som trafikanter, sporvognspassagerer og cyklister og som gæster i Tivoli, på restaurant og som champagnepiger, hvorved deres funktion blev mere end rent dekorativ. Der opstod trupper som Scala-girls, Huld-girls m.fl. inspireret af de engelske Tiller Girls, hvis rutiner bestod af forskellige trin og karakteristiske benspark, udført med stor præcision på lige linje og i geometriske formationer. Cirkusrevyen lagde fra starten i 1935 ud med Bjerre Girls, som var med til 1945, og siden har bl.a. de udenlandske Bluebell Girls 1953-54 begejstret. Britt Bendixen har stået for balletten på Bakken i 11 sæsoner og er blevet afløst af sønnen Niclas Bendixen, som har tilført balletten en yderligere dramatisk og temperamentsfuld dimension. En særlig afdeling af K var Lommerpigerne, som Stig Lommer lod udgøre en pikant erotisk ramme om sine ABC-revyer i 1950'erne og 1960'erne.