Kommunikation, Ved K forstås en meddelelse, en information af idéer eller følelser fra én person eller gruppe til en anden. I K-processen er der altid tale om en afsender, et budskab og en modtager. En af de tidligste K-modeller blev opstillet af den amerikanske politolog H D Lasswell i 1948 og lyder: Hvem, siger hvad, gennem hvilken kanal, til hvem, med hvilken effekt. Med tiden er modellen udvidet til mere komplicerede modeller, opstået på baggrund af matematisk informationsteori. En af de første humanister, der overførte K til brug for kunst og massemedier, var semiotikeren og forfatteren Umberto Eco, som i bogen La struttura assente 1968, (sv. Den frånvarande strukturen 1971) udarbejdede K-modeller. I dag inddrages semiotikken ofte i K-processen, hvor budskabet ses som bestående af tegn eller koder, der gennem forskellige kanaler (sprog, radio, tv, teater) sendes fra afsender til modtager. Inden for teatervidenskab skelnes mellem direkte K (ansigt til ansigt, selve forestillingen der via skuespilleren kommunikerer med publikum) og indirekte K (afstand mellem afsender og modtager som i radio- og tv-teater, hvor publikum ikke er i direkte kontakt med afsender).

Bibliografi: Elam, K The semiotics of theatre and drama 1980; Fiske, J Introduction to communication studies 1990; Wiingaard, J Medier og æstetik 1999.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig