jiddisch teater

Jiddisch teater, kan spores til 1500-tallet, hvor man ved de årlige purimsspil (purim er den jødiske fastelavn) opførte spil på jiddisch for at mindes Det Gamle Testamentes beretning om Esther, der reddede jøderne fra Hamans forfølgelse. JT blev skabt ud fra improvisationer og brug af masker; figurerne mindede om commedia dell’arte. Purimsspillerne var lokale amatører eller elever fra rabbinerskolerne.

Udviklingen af JT er tæt forbundet med jødisk emigrations historie. Avram Goldfaden havde fra 1876 arrangeret teateropførelser forskellige steder i Rumænien, men rejste tilbage til Odessa, hvor han oprettede et professionelt teater. Da teateropførelser på jiddisch blev forbudt af tsaren i 1883, emigrerede Goldfaden til USA, hvor han skrev operetter og iscenesatte på et teater i New York City. Her blev Jacob Adlers teater grundlagt med bl.a. datteren Stella Adler som skuespiller. Stella Adler blev sammen med Harold Clurman ledere af The Group Theatre og blev begge fremtrædende eksponenter for skuespilleruddannelse i USA. Goldfadens oprindelige teatertrup gik i opløsning og slog rødder forskellige steder. Således blev Vilna-truppen i Litauen grundlagt 1916 med inspiration fra Stanislavskijs teater og turnerede, bl.a. til USA, hvor det fik stor indflydelse på amerikansk JT.

I Petrograd (Skt. Petersborg) havde iscenesætteren Aleksandr Granovskij grundlagt et studio 1919, som året efter flyttede til Moskva under navnet Det Jødiske Kammerteater, senere GOSET. Her var malerne Aleksandr Tysjler og Marc Chagall scenografer. Året 1928 markerede på flere måder, at jøder på fremtrædende poster ikke længere var ønskede i Sovjetstaten. Granovskij forlod Rusland s.å., og det blev et vendepunkt for teatret og dets ny leder, Solomon Mikhoels, der dog selv senere blev offer for den statslige intolerance over for kritiske røster.

Det hebræiske teater Habima blev grundlagt i Moskva, men rykkede siden til Israel. Fra 1920'erne fik ca. 2 mio. jødiske emigranter i New York City et kulturelt samlingspunkt i JT med kunstnere som Irving Berlin, George Gershwin og Marx Brothers. I 1933 blev der i Tyskland dannet Kulturbund Deutscher Juden, hvis teaterforestillinger fortrinsvis i Berlin og Hamborg på trods af nazismen bestod frem til slutningen af 1941. Herefter var det i praksis umuligt at eksistere som jøder i det nazistisk besatte Europa. Offentlige arrangementer som teaterforestillinger i jødiske kredse måtte indstilles. Det betød, at mange jøder blev nødt til at emigrere, fx til Nordamerika. Blandt disse emigranter var der en del teater- og kulturpersonligheder.

I jiddischkulturen i Kbh. blev der også spillet teaterforestillinger fra 1906. En lille gruppe af halvprofessionelle skuespillere og senere fortrinsvis amatører satte forestillinger op, i begyndelsen især i tilknytning til jiddische aviser, jødisk arbejderkultur og senere til Jiddisch-skolen og de to jødiske privatskoler. I takt med stigende integration og med afviklingen af jiddischkulturen i Danmark ophørte disse teateraktiviteter i 1952.

Siden 1970'erne er der skabt nyt JT i Tel Aviv, Warszawa, Bukarest, New York og Buenos Aires. En årlig International Goldfaden Festival of Jewish Theater in Jassy (Iasi), Rumænien, samler mange aktive inden for JT.

Bibliografi: Altschuler, M Ha-teatron ha-yehudi bi-vrit ha-moatsot: mehqarin, iyunim, teudot (= the Jewish theatre) in the Soviet Union: studies, essays, documents 1996; Rosenfeld, L A The Yiddish theatre and Jacob P. Adler 1988; Thing, M Jiddishland i København 2005.

Jewish Theatre orienterer om jødisk teater på deres hjemmeside.