Jetlag repertoire, en lettere nedsættende betegnelse inden for teaterslang for det – primært – angelsaksiske repertoire, danske teaterchefer henter hjem fra London eller New York efter at have overværet en opførelse dér, og hvor hovedindsatsen er flyrejsen med deraf følgende jetlag. J medfører ofte kopierede opsætninger, og for visse af de store musicals er det en direkte betingelse, at den danske opsætning nøjagtigt kopierer originalopsætningen.