Humanistisk skoledrama, Humanisme betegner både et livssyn (mennesket i centrum) og en periode (ca. 1300-1600), hvor der var store brydninger mellem samfundets religiøse og verdslige kræfter. Den latinske professor Pomponius Lætus’ opførelser af bl.a. Plautus’ komedier i 1480'ernes Rom inspirerede til konstruktionen af en Terentsscene, en platform med samme antal døre i bagtæppet, som der var roller i forestillingen. Den blev efterhånden taget i brug i hele Europa, hvor latinskoler og universiteter opførte romerske komedier på latin eller dramatiserede bibeltekster og helgenlegender for at træne de kommende embedsmænd i veltalenhed og forbilledlig moralsk opførsel. Musik, sang og dans indgik ofte i opførelserne på byens latinskole, rådhus eller torv, hvor drenge og mænd også spillede kvinderollerne. Såvel Martin Luther som vennen Philip Melanchton tillagde skoledramaerne stor opdragende værdi, omend Luther var mere religiøst ortodoks end humanisten Melanchton.

Den ældste danske samling af humanistiske, katolske skuespil – uden forbindelse til de senere protestantiske spil – stammer fra Odense 1531 og indeholder bl.a. Komedien om den hellige jomfru Dorothea (Dorotheæ komedie). Efter reformationen 1536 blomstrede skoledramaet især 1570-1620, hvor man både spillede på latin, oversatte og bearbejdede latinske og tyske tekster, men også selv skrev dramaer. Ud over en række oversættelser og bearbejdelser som fx Susanna Ribe 1570'erne af Peder Jensen Hegelund findes i hvert fald seks-syv originale, danske skoledramaer: Kort vending Helsingør 1576 af Hans Christensen Sthen, Kong Salomons hyldning Viborg 1584, Samsons fængsel Viborg 1599, Karrig Niding Viborg senest 1607 af Hieronymus Justesen Ranch, der måske også skrev Tobiæ Komedie; samt Absolon Kbh. 1618 af Anders Kjeldsen Tybo. Den betydeligste samling af protestantiske HS er Randershåndskriftet fra Peder Thøgersens rektorperiode på katedralskolen. Håndskriftet indeholder seks skuespil og tre mellemspil fra 1599-1607 inkl. det anonyme Comoedia de mundo et paupere (Komedien om verden og den fattige). Ud over komedierne, der især bygger på gammeltestamentligt stof, finder man moraliteten og allegorien, som man også kender dem fra middelalderdramaet. Håndskriftet blev første gang udgivet i sin helhed 2001. I Danmark kan der skelnes mellem to retninger inden for skoledramaet: en mere humanistisk med fx Hegelunds Susanna og en mere luthersk-ortodoks med fx Thybos Absolon. I de humanistiske, Melanchton-inspirerede spil har jordisk erfaring og fornuft større betydning, når menneskers handlinger skal vurderes moralsk. I de ortodokse, Luther-inspirerede værker er den kristne tro og moral de styrende principper. Skoledramaet uddøde i Danmark, fordi protestantiske, ortodokse kredse fik større styrke og gik imod skoledramaet, som de anså for alt for verdsligt. Samtidig begyndte hoffets kredse at interessere sig mere for udenlandsk teater, opera og ballet, og almindelige borgere foretrak udenlandske vandretruppers forestillinger. Men HS fortsatte dog i begrænset omfang frem til begyndelsen af 1700-tallet.

Bibliografi: Andersen, D S Den humanistiske skolekomedie i Danmark 1983; Birket-Smith, S Studier på det gamle danske Skuespils Område 1883-96; Krogh, T Ældre dansk Teater. En teaterhistorisk Undersøgelse 1940; Stedstrup, L Randershåndskriftet 2001.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig