huaju

Huaju, kin. ‘ordteater’, teaterinitiativ som opstod i forbindelse med 4. maj-bevægelsen, der brød ud blandt studenter i Beijing i 1919 efter regeringens godkendelse af Versailles-traktaten, som bl.a. betød afgivelse af Shandong-provinsen til Japan. Fra århundredskiftet var mange intellektuelle rejst til Japan for at studere, og de vendte hjem med oversættelser af Ibsen, Strindberg, Alexandre Dumas fils, Tjekhov, Oscar Wilde osv. Centret for vestlig dramatik i Kina lå i Shanghai, og med 4. maj-bevægelsen fremkom yderligere krav om kulturel fornyelse. Bannerførerne blev Tian Han, instruktørerne Ouyang Yuqian og Hong Sheng, som kæmpede for at indføre det vestlige drama og dets spillekonventioner – og ikke mindst kvinders ret til at optræde. De mest fremtrædende dramatikere var Cao Yu, Tian Han, Lao She og Xia Yan. H har haft svært ved at slå igennem i Kina over for det traditionelle teater, men tiden efter kulturrevolutionen fra 1976 har budt på originale dramatikere og instruktører som Lin Zhaohua og Meng Jinghui, der har fremmet det vestlige teaters indflydelse.

Bibliografi: Mackerras, C The Chinese Theatre in Modern Times 1975.