heroisk tragedie

Heroisk tragedie, versdrama kortvarigt dyrket i England i midten af 1600-tallet af bl.a. John Dryden (The Conquest of Granada 1670) efter inspiration fra Pierre Corneille. HT skal vække en følelse af beundring i tilskueren, og derfor består persongalleriet af konger, hertuger og andre adelige. Intrigen i HT kan fx være, at en (adelig) soldat skal vælge mellem at gå i krig for nationen eller blive hos sin elskede. Heltinden skal på sin side vælge mellem kærligheden til helten eller at følge faderens vilje og gifte sig med en anden. Karakteristisk for genren er, at handlingen foregår i eksotiske lande (Spanien, Marokko, Indien), og at forestillingen er garneret med en overdreven brug af effekter som torden, eksplosioner og spøgelser, brug af musik og sang, et bombastisk sprog og unaturlig tale på rimede vers. Det pompøse i billede og tale viser, at genren hentede inspiration fra operaen. Betegnelsen heroisk tragedie er egentlig misvisende, da skuespillene som regel ikke endte tragisk. Poetisk retfærdighed, dvs. at helten behandles fair, ødelagde spændingen og gjorde handlingen forudsigelig. Et grelt eksempel på dette kan ses i den heroiske tragedie af Nahum Tate med titlen King Lear 1681, som slutter med at Lear genindsættes på tronen og yndlingsdatteren Cordelia bliver gift med Edgar, Lears følgesvend, i modsætning til Shakespeares King Lear 1605, hvor både Lear og Cordelia dør.

Bibliografi: Righter, A ‘Heroic Tragedy’ i Brown, J R & Harris, B Restoration Theatre 1965; Waith, E M Ideas of Greatness. Heroic Drama in England 1971.