Frontteater, betegnelse for de tyske teatergrupper, som allerede under 1. Verdenskrig blev sendt til fronten for at underholde tropperne. Fra 1937 oprettede Det Tredje Riges propagandaministerium såkaldte Soldaterbühnen, trupper bestående af professionelle skuespillere, der blev udstationeret ved Wehrmachts garnisoner. Fra oktober 1939 rangerede F under Reichspropagandaminister Goebbels, der så F som ‘en af de vigtigste forudsætninger for nationens standhaftighed i skæbnekampen’ og ‘en garant for den tyske nations ledende rolle som kulturbærer’.

Bibliografi: Kaufmann, E Medienmanipulation im Dritten Reich 1987; Murmann, G Komödianten für den Krieg 1992.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig