frikadelle

Frikadelle, en skuespiller som fremstår yderst selvbehagelig, både på og ikke mindst uden for scenen. Det ytrer sig ved overdrevne effekter, for høj tale, overtydelige gestus – alt det som Hamlet advarer imod i sin tale til aktørerne (Hamlet III, 2). På engelsk kaldes fænomenet ham actor; på tysk bruges Schmierenschauspieler (Schmiere ‘smørelse’). Det er det fedtede der går igen, det svulstige, oppustede og forlorne. Betegnelsen frikadelle-skuespiller opstod i 2. halvdel af 1800-tallet og blev hurtigt så knæsat, at det også kunne bruges selvironisk: Olaf Poulsen blev i 1870'erne formand for en selskabelig forening, Frikadellen, hvis medlemmer, som overvejende var kunstnere fra Det Kongelige Teater, udnævnte hinanden til frikadeller af forskellige grader.

Bibliografi: Bruun, V Olaf Poulsen Album u.å.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig